jump to navigation

Barselsorlov for hvis skyld? 3. september 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

Det er så stort et problem for ligestillingen, at fædrene ikke holder mere barselsorlov, at arbejdsmarkedets parter må finde på en ny helt ny model, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)

(Berlingske, 3.9.2007)
Her gik man ellers i den (lettere naive?) opfattelse at barselsorlov var til for børnenes skyld…

Reklamer

Strengere straffe VIRKER 3. september 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

Hvem sagde at strengere straffe ikke virker? De danskerne, der kører for hurtigt, efterlyser selv strengere og straffe for at komme problemet til livs.

Boykot 31. juli 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
3 comments

Her til aften var jeg til min første fodboldkamp siden jeg i foråret 1998 var i Parken for at se Danmark vinde 1-0 mod Norge – i øvrigt det samme resultat mod samme modstander som første gang jeg overværede en fodboldkamp fra tilskuerpladserne i Idrætsparken.

I aftes var således mit 3. besøg i parken, men altså ikke mere lykkens gang end de foregående to. Noget kunne tyde på at tilstedeværelse forhindrer en mere glorværdig sejr end 1-0 til hjemmeholdet. Det fik mig dog ikke til som en og anden Jonas at bede medtilskuerne om at smide mig overbord.

Hvad får en sportshader til at forvilde sig ind i Parken og endda betale 110 kr for en billet?

Jo, det kom sig af at jeg tidligere i dag besøgte Boykot Israels hjemmeside for at se om deres liste med anbefalede israelske varer var opdtateret. Det var den ikke. Og i øvrigt er listen ligegyldig. Israelsk vin er alligevel ikke til at opdrive i Danmark (jeg fik ganske vist et glas i sidste uge, men det var direkte importeret), og jeg aftager hverken medicinsk udstyr eller dele til F16-fly. Den eneste interessante vare er Source sandaler. Et par ganske udmærkede sandaler, som jeg selv haft glæden af at et par af i knap 10 år, og som jeg med glæde ville købe et nyt par af, hvis det altså ikke lige var fordi det gamle par synes at holde evigt.

Nå, men for at gøre en lang historie kort: Boykot Israel gjorde opmærksom på UEFA-kampen mellem Beitar Jerusalem og FCK. Dét kunne jeg selvfølgelig ikke sidde overhørigt, og ringede derfor til en god ven, der fik ordnet det hele. Altså bortset fra en oprivende kamp, for det var ærligt talt en smule småkedeligt at boykotte Israel denne aften.

Ny Alliance… 7. maj 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags: , , , ,
13 comments

Søde drømme...

Medierne beretter, at Naser Khader sammen med Gitte Seeberg og Anders Samuelsen har dannet et nyt parti, der hedder Ny Alliance.

Tillid, tak! 26. februar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

Der er ikke så tit der er lejlighed til at rose de Radikale. Men når nu lejligheden byder sig må det gøres.

Vi tror på, at hjemmehjælperne, lægerne og skolelærerne kan noget, og vi vil gerne styrke deres faglighed og give ansvaret tilbage til dem i stedet for, at vi sidder og lovgiver med regler. Det kræver en styrket faglighed, både massiv efteruddannelse og bedre grunduddannelse.

Det siger Martin Lidegaard til DR. Og hvor har han ret. Regeringen taler om kvalitetsreform og kvalitet her og der. Og hvad betyder det? For eksempel at folkeskolelærere skal bruge tid på at lave individuelle læreplaner for eleverne, i stedet for at bruge tiden på at undervise. Hjemmehjælpere skal også rende efter skemaer bestemt på Christiansborg. Sosserne er ikke meget bedre. I stedet for et ‘du skal danse efter vores pibe’-samfund vil de ha’ et ‘vi har krav på’-samfund.

NCC og Søren Pind 14. februar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
2 comments

Sagen om korruption i København bliver mere og mere speget. På sin hjemmeside giver Søren Pind sin udlægning af sagen, som jeg synes fortjener at få lidt opmærksomhed. Så må eftertiden – og Politiet – vurdere om den holder vand:


Mit bedste bud er, at politiet i næste uge finder ud af, der intet er i denne sag. Mange medier vil stå med røde ører. Og faktisk vil Ekstra-Bladet denne gang være det medie, som er tættest på sandheden.

Summa summarum står dog tilbage:

Det er lykkedes for Socialdemokraterne at gøre det væsentligt sværere for de borgerlige at samle penge ind.

Det er lykkedes for en stor entreprenørkoncern at forhindre en beslutning til ugunst for dem i at blive gennemført.

Og det er vel godt nok. For dem…

Og i et indlæg senere på dagen:


Jeg havde allerede den 9. november sendt en mail til NCC om, hvorvidt de ønskede at være medlem af en forening, der samler penge ind, forstås, til partiet. En mail, der blev besvaret med, at NCC “var interesseret”. Et tilsagn med andre ord. Et møde sættes op for at dette kan drøftes nærmere, dette finder sted den 17. januar.

På dette møde ønsker NCC også at drøfte sagen på Teglholmen. Snart finder jeg samtalen ubehagelig. Den drejer sig om min partifælle Jesper Schou-Hansen skal sættes på plads, og mine partifæller bringes til at stemme for NCCs ønske. Det hænger i luften, at bidrag og dette hænger sammen, føler jeg.

At NCC i pressen nu refereres for at have meddelt mig på mødet, at virksomheden ikke støtter politiske formål strider dels mod svaret til mig af 9. november. Dels mod det, der faktisk skete på mødet. Der var ikke nogen udtalelse om, at man ikke ønskede at bidrage.

Bestikkelse eller bagvaskelse? 10. februar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

Om den københavnske socialdemokrat Anne Vang har fået for gode idéer af at se Forbrydelsen er svært at sige.

Under alle omstændigheder har hun i samarbejde med entrepenørfirmaet NCC angiveligt foranlediget at mindst én Venstre-politiker afhøres for mistanke om forsøg på korruption.

Eneste problem er af ærkesocialisterne i Enhedslisten, der normalt ikke skyr nogen midler for at miskreditere ‘højre’fløjen ikke helt kan se logikken bag historien.

Vi glæder os til at finde ud af, hvad der egentlig er sket…

Total ligestilling? 6. februar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
3 comments

Den radikale Lone Dybkjær foreslår total ligestilling af homoseksuelle par. Et konkret eksempel på dette er i følge Lone Dybkjær, at en ”medmor” i et lesbisk forhold ikke automatisk får forældremyndighed, når barnet fødes. Det sker først efter tre måneder. Det vil Dybkjær have lavet om på.

Jeg spekulerer over, om Lone Dybkjær mon har brugt bare 2 sekunder på at overveje hvorfor det er sådan? Kunne det mon tænkes at når en et par lever sammen, så er det rimeligt sandsynlig at manden er far til kvindens barn? Hvordan er sammenhængen mellem blomsterne og bierne og Lone Dybkjærs virkelighed?

Den vestjyske entrepenør-ånd lever i bedste velgående 2. februar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

Ikke alene lever den vestjyske entrepenør-ånd lever i bedste velgående. Nej, det har sandelig vist sig at den er medfødt. Således skriver Københavner-snobberne på Politiken, at fire fire-årige drenge gravede sig ud fra deres børnehave. Nu har personalet indskærpet at sådan noget er strengt forbudt. Det bliver det vel næppe mindre spændende af – heller ikke selv om der ligger et jernbane-areal lige udenfor.

Diskriminering? 14. december 2006

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
add a comment

I 2009 er København vært for World Outgames – et OL for homoseksuelle. Til det formål har kommunen bevilget 20 mill. kr. og der skal oprettes et sekretariat med 30-40 medarbejdere.

Lad os vende det hele på hovedet et øjeblik: Jeg stifter en international forening kaldet World Straightgames. Formålet er at holde OL kun for heteroseksuelle.

Ville Københavns Kommune give 20 mill. kr til det event? Ville det overhovedet være tilladt?

Sandsynligvis ikke. Begge dele ville blive udskreget som diskriminering og apartheid. Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske (LBL) og ligesindede ville formentlig stå forrest i køen.

Men nu er der altså tale om et OL for homoseksuelle. Og så er der jo ingen ko på isen…