jump to navigation

Når eksperter kloger sig… 26. oktober 2008

Posted by Nikolaj in politik.
Tags: , , ,
4 comments

Det er altid morsomt – eller sørgerligt – at læse. når såkaldte eksperter kloger sig om noget man selv har en smule indblik i.

Det forsøger adjunkt Rune Stubager fra Aarhus Universitet sig med i Politiken.

Påstand: Kristendemokraterne valgte både at stemme formanden Bodil Kornbek ud til fordel for Bjarne Hartung Kirkegaard og samtidig gå tilbage til et klassisk partiprogram.

Fakta: Landsmødet vedtog et principprogram, der på mange måder var nyskabende, men som dog ikke helt så revolutionært som Bodil Kornbeks støtter havde ønsket det.

Påstand: De vil nu profilere sig markant på deres modstand til abort, pornografi og ægteskab mellem homoseksuelle.

Fakta: Abortpolitikken har en stor del af skylden for balladen i partiet, hvor landsmødet valgte at bakke op om de eksisterende formuleringer i principprogrammet. Balladen har selvfølgelig sat fokus på KDs politik på området, men KD vil næppe profilere sig mere markant end man gjorde før Kornbek. Det samme gælder formentlig kønsneutralt ægteskab, hvor Kornbek i øvrigt selv har stået i spidsen for en markant profilering. Tværtimod har Bjarne Hartung meldt ud, at Kristendemokraterne kan markere sig i forhold til miljø og klima. Det giver nu næppe pote.

Påstand: Partiet får svært ved at samle opbakning fra 2% af vælgerne.

Fakta: Uden tvivl, men det er på den anden side heller ikke komplet umuligt.

Reklamer