jump to navigation

Stik piben ind, Larsen! 20. august 2008

Posted by Nikolaj in politik.
Tags: , , ,
12 comments

»Gesundheit macht frei« er Kim Larsens nye slogan i kampen mod rygeloven (kilde: Politiken).

Og det er – i følge Kim Larsens manager – »en kamp for frihed og demokrati!«. For nazisterne var jo de første til at indføre en rygelov.

Frihed er åbenbart ikke at børn, unge, gravide (og dermed de ufødte børn), røgallergikere og alle os andre har lov til at vælge selv om vi vil (passiv)ryge.

Kim Larsen var glad for at han blev født / før aborten den blev fri.

Jeg ville ønske jeg blev født efter / rygning blev nog’t skidt.

– for nu at bruge poesi der i lighed med »Gesundheit macht frei«-kampagnen ikke er Larsen værdig.

Det kan være at rygeloven går lidt for langt på enkelte områder, men det er måske fordi vi førhen har været alt for laissez faire.

Der er kun ét at sige: Stik piben ind, Larsen!

Og hvis du befrier os fra dit anti-ikkeryger-propaganda og nazisammenligninger, så lover jeg til gengæld at spare blogosfæren for min ‘poesi’.

Reklamer