jump to navigation

Et hurtigt regnestykke 10. januar 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags: ,
1 comment so far

I den kommende weekend får vi så chancen for at høre inviterer Ungdomshuset til to koncerter:

Entréen er henholdsvis 40 kr og 30 kr. Lad os sige, der kommer 400 mennesker til hver koncert. Lad os samtidig foretage den fuldstændigt utopiske antagelse, at ledelsen (hvis der findes en sådan) i Ungdomshuset beslutter, at det at stille et hus til rådighed for en koncert faktisk er en udgift, som man i større eller mindre omfang selv skal være med til at betale. Altså bliver der lagt fyrstelige 20 kr oveni prisen.

Med 2 koncerter med hver 400 gæster, der hver betaler 20 kr ekstra, bliver det 16.000 kr. Sådan fortsætter det resten af året, og vupti – 800.000 kr står og funkler på opsparingskontoen.

Urealistisk? Lad os sige at de unge i 1995 besluttede at være fremsynede og ikke kun tænke på sig selv. 4 år senere – ved indgangen til det nye årtusinde – havde de haft 3,2 mio. kr på kontoen.

Nu begyndte det nye årtusind tilfældigvis blandt andet med at Borgerrepræsentationen satte Jagtvej 69 til salg. Og de unge kunne have haft rigeligt med penge til at købe huset – kontant. Men desværre var der ingen i Ungdomshuset, der havde været fremsynet, hverken i 1995, 1996 eller 1997. Derfor blev huset solgt til anden side. Og derfor må de unge på gaden nu.

PS: Man kunne også forestille sig at det var så som så med fremsynetheden, men at salget blev et wake-up-call. I så fald kunne de unge nu have haft 4,8 mio. kr til udbetaling til køb af et nyt hus.

»No photos, please« 18. december 2006

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
3 comments

»No photos, please«

Terroristen på toppen af taget var hætteklædt og uden for min 3 x optiske zooms rækkevidde. Hans krav rungede på et gebrokkent engelsk, der afslørede at han i hvert fald ikke var dansk.

Hvis han havde haft en kalashnikov ville jeg nok have fortrukket stille og roligt. Det havde han ikke. I stedet kunne jeg ikke dy mig for at råbe »terrorist«.

Han gav fingeren som svar, hvilket jeg nok overlever – også i det lange løb.

I mellemtiden stak en lettere sindsforvirret person hovedet ud af vinduet i en nærliggende ejendom og råbte »Hva’ så din bøsse, hvem er det der tager billeder her. Skal jeg komme ned og gi’ dig tæv?«.

Nu praler Ungdomshuset jo med at være ret tolerant. I særdeleshed overfor bøsser. Så jeg trak på skulderen af truslen, tog et par billeder mere og cyklede hjemad i et stille tempo.