jump to navigation

Når nyheder bliver gammelheder 19. september 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags: , , , ,
add a comment

Kristeligt Dagblad bragte i går en artikel om Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), der anbefaler at de europæiske lande afskaffe blasfemi-lovene af hensyn til ytringsfriheden.

Som det så ofte sker, gik nyheden i cirkulation i pressen. I Danmark citerede DR Nyheder og 180Grader artiklen fra Kristeligt Dagblad, og i Norge gik Vårt Land med på vognen.

Og det er jo fint nok.

Sådan da…

Der er bare ét problem: Historien omtaler en rapport (dokument 11296), som blev vedtaget i PACE d. 8. juni, altså mere end 3 måneder siden.

Nu er der som sådan ikke noget galt i at bringe en gammel nyhed. »Bedre sent end aldrig,« som man siger. Problematisk er det dog, når man implicit beskriver noget, der skete for godt og vel et kvart år siden, som noget, der skete i forgårs. Og det er ikke en formildende omstændighed når man tilmed sætter historien på forsiden. Ej heller, når redaktøren i en leder skriver »Besynderligt at Europarådets parlamentariske forsamling nu føler sig kaldet til at udtale sig om, hvorvidt medlemslandene bør lovgive om blasfemi eller ej« (min fremhævning).

Kristeligt Dagblad kan til dels være undskyldt med, at historien i går blot var en appetitvækker til en hel side i papiravisen om temaet. Den borgerlige internetavise 180Grader skal som det græsrodsprojekt det er, ikke skamme sig over at viderebringe en nyhed fra en seriøs avis som Kristeligt Dagblad. Hvordan en historie om ytringsfrihed i første omgang undslap de liberale journalisters næse, er en lidt mere pinlig sag.

Mest af alt er det en gåde, hvordan DR, som vi alle er med til at finansiere, ukritisk kan viderebringe en gammel historie uden i øvrigt at servicere licensbetalerne med henvisninger til det konkrete dokument. Oplysninger, som det ville tage en journalist 5-10 minutter at fremskaffe.

Eksemplet er langt fra enestående, og måske temmelig bagatel-agtigt. Ikke desto mindre leder det tankerne hen på sagen om DR-reporteren Jeppe Nybroe, der blev fyret for at pynte lidt på sine optagelser. Men først og fremmest er det en øjenåbner: Melder medierne om nyt fordi der er noget væsentligt at berette eller for at fylde en avisen med et eller andet?

Så er det her! 12. maj 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
1 comment so far

Så er det her! Programmet, der fritager dig for at betale medielicens (se artiklen i ComputerWorld).

Programmet virker ved at blokere for al adgang til DR’s og TV2’s hjemmesider (altså fjernsynskanalen, ikke det rigtige TV-2).

Tak til Thomas Reberholt for dette initiativ!

Nu er vi jo en del, som har radio og gerne betaler licens for det. Derfor er det også rimeligt, at man har adgang til DR’s netsted og til at høre netradio. Forhåbentlig vil en eller anden – inden for en overskuelig fremtid – udvikle et program, der begrænser adgangen til DR’s hjemmeside til 255 kbit/s.

256 = 128 ? 19. april 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
3 comments

Når man køber en bredbåndsforbindelse risikerer man at hastigheden kun er det halve. Gad vide, hvad Danmarks Radio siger til det? DR indrømmer, at internet-tv kræver 2 Mbit/s. Alligevel opkræver de medielicens for internetforbindelser på nominelt 256 kbit/s, som i realiteten kan være 128 kbit/s.

Vi er vist nede på en båndbredde, hvor man foretrækker at se tv gennem naboens vindue 😦

DR: Internet-tv kræver 2 Mbit/s! 13. april 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
1 comment so far

DR indrømmer at 256 kbit/s er for lidt til at se tv

Da medielicensen blev vedtaget, krævede Danmarks Radio, at alle computerejere med en internetforbindel på 256 kbit/s eller højere skulle betale fuld licens. Begrundelsen var og er, at disse mennesker jo har mulighed for at gøre brug af DRs tjenester.

Nu indrømmer DR på sin egen hjemmeside, at internet-tv kræver 2 Mbit/s.

DR: Ungdomshuset havde ikke givet overskrifter i Holland 11. marts 2007

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags: ,
add a comment

Fra DR Online:

Sagen om Ungdomshuset på Nørrebro i København har givet store overskrifter den seneste tid.

Men havde de unge aktivister boet i Holland, havde sagen ikke fået meget omtale. Her er det nemlig helt lovligt at besætte et hus. Det er ganske vist ulovligt at bryde låsen op på et hus i Holland, men er man først kommet ind i bygningen, og har den stået tom i over et år, så har man ret til at bo der.

Ser man det. Mener DR at ejerne af Jagtvej 69 har ladet ejendommen stå tom?

DR: Medielicens er ikke rimelig 5. februar 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
1 comment so far

Debatten om medieskatten (i daglig tale kaldet medielicens) fortsætter. Erhvervslivet er ganske forståeligt tætte af ordningen, især mindre virksomheder.

På Berlingskes erhversportal Business.dk, kan man således læse denne artikel, hvor chefen for DR-licens, Rikke Sloth, udtaler (mine kursiveringer):

»… det, man skal fokusere på, er, at man har muligheden for at se TV på computeren. Det kan godt ske, at de ikke bruger den, men det kan også godt ske, at de gør. Derfor er det svært at sige om det rimeligt eller ej«

Nærmere kommer vi vist ikke en indrømmelse fra DR om at medielicensen er hamrende urimelig.

Vi vil prioritere selv! 17. januar 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
1 comment so far

Så er det åbenbart blevet tid for Danmarks Radio til at opkræve regeringens nye kopskat kamufleret under det uskyldige navn medielicens. Tusindvis af danskere skal således punge ud med 1075 kr for en vare de ikke vil ha’.

Det er selvfølgelig problematisk i et demokratisk samfund. Vi taler trods alt ikke om spildevand eller renovation (eller er der i virkeligheden tale om en slags omvendt renovationsafgift?). Især studerende og andre lavindkomstgrupper bliver ramt af skatten For en studerende med sommerferiejob svarer internetafgiften således til 2,7% af den årlige skattepligtige indkomst!

Som eneste parti har Enhedslisten påpeget denne urimelighed. Som plaster på såret foreslår partiet at studerende, kontanthjælpsmodtagere, etc. slipper får at betale medielicens. Dvs. en traditionel socialistisk løsning.

Den rimelige løsning er ellers lige for: Sæt en adgangskode på dr.dk tv og lad danskerne prioritere selv uanset om de er kontanthjælpsmodtagere, studerende, eller bankdirektører! Hvis sidstnævnte kan undvære et gammeldags tv kan han i øvrigt slippe for at betale medielicens og i stedet lade virksomheden betale langt mindre i licens for hans arbejdsgiverbetalte internetforbindelse.