jump to navigation

Alvorlige dødstrusler… 17. juni 2008

Posted by Nikolaj in politik.
Tags: , ,
add a comment

Fra TV/MIDTVEST mandag d. 16. juni 2008

Studievært: (…), hvor vi lægger ud med sygeshusdebatten, der her – kort før deadline – har nået helt nye og dramatiske højder. I dag indgav regionsrådsformand Bent Hansen for trusler på livet.

Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland: Det er en mail, der er kommet fra nogle dage siden. Nu har jeg så lige været optaget i København, så jeg har først sådan fået kigget den igennem her i weekenden, så sådan er det.

[interviews med forskellige politikere]

Studievært: God aften Knud Lauridsen, hvor alvorligt tager I dødstrusler mod politikere, som her mod Bent Hansen?

Knud Lauridsen, Politikommissær, Midt- og Vestjylland: Jamen dem tager vi jo særdeles alvorligt, og når vi modtager den endelige anmeldelse fra Bent Hansen i morgen tidlig, så går vi straks i gang med efterforskningen i sagen.

Studievært: Ja, for hvad kan I gøre, når I modtager de her anmeldelser om trusler på livet?

Knud Lauridsen: Jamen altså, vi skal jo først og fremmest i den her konkrete sag have læst hvad truslerne går ud på, så vi kan få bedømt truslernes art og hvad det er, der har været årsagen til det her, så der må vi have efterforskerne i gang med at kigge på det, og så få taget stilling til, hvor alvorlige de er.

Studievært: Men I tager de her sager alvorligt?

Knud Lauridsen: Vi tager det meget alvorligt og som sagt så går vi i gang straks i morgen vi modtager den endelige anmeldelse fra Bent Hansen med at kigge på sagen.

Lad os håbe at Bent Hansen ikke er blevet skudt i nattens løb…

Læs også om sagen hos DR Nyheder.

EDIT: Politiken og flere andre medier bringer nu ordlyden af ‘dødstruslen’:

»Hr Bent Hansen. Du har nu erklæret ca 100.000 vestjyder krig. Fint, du vil ha krig og det skal du få. Du har bestemt de beskidte våben der må bruges, så bestemmer vi sted,og det bliver overalt. Ingen steder vil du kunne føle dig sikker.Vi vil jagte dig overalt. Hvert et lille fejltrin du laver vil blive brugt. To journalister vil gennemgå alt dit forbrug(misbrug) gennem de sidste 15 år. Alt rygter vil blive undersøgt, alt vil blive brugt. Du vil ikke kunne drikke 3 genstande og sætte dig i din bil uden politiet vil blive informeret.Alt fra din ungdon vil blive fundet frem fra skraldespanden. Du har måske vundet en sejr i Regionsrådet, men det bliver en Pyrhus sejr. Nyd din sejr,så længe det varer, for den dag er nær, hvor du vil forbande at du startede dit beskidte spil. Mvh«.

Altså mere eller mindre en trussel om en ‘god’, gammeldags pressehetz.