jump to navigation

Patenter og så’n 26. august 2008

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
add a comment

Man kan jo egentlig undre sig over, hvordan sådan en historie kan finde vej til den angiveligt seriøse avis Politiken. Jeg tænker på artiklen om Verlyn og Judith Adamson fra Wisconsin, som er firedobbelte lottovindere og hævder at have fundet en formel, der kan forudse lottotallene. Parret vil (selvfølgelig) ikke ud med formlen og har søgt patent på den.

Og her er det så at filmen knækker. Man kan i sagens natur ikke få patent på noget, der er hemmeligt. For hvordan kan folk så vide, at de krænker et patent? Et patent beskytter også kun mod kommercielt brug af opfindelsen. Hvis man vil forske eller kopiere opfindelsen til privat brug, så har man lov til det. Og hvad er fidusen i at have et patent, hvis enhver kan finde opfindelsen og bruge den på sin egen computer?

Reklamer

Per Arnoldi: »Noget så kedsommeligt som penge« 20. juni 2008

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , , , ,
add a comment

Per Arnoldi – benævnt som »kunstner« – priser i TV-Avisen 20. juni 2008 den DR-Byens nye koncertsal (indslaget bragt som del af TV-Avisens omtale af den uvildige revisionsrapport om byggeriet af DR-Byen):

(…) Nu er den ved at være der. Og så kan man selvfølgelig stille sig selv det spørgsmål, om man har fået noget for pengene. Tænk hvis det her var blevet skrabet på grund af noget så kedsommeligt som penge.

Udliciter Danmark! 15. juni 2008

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , , , ,
add a comment

Venstremanden Jacob Jensen har fremlagt et udspil, der vidst nok går ud på, at alt bare skal udliciteres. Sådan per definition. Og kritikerne har selvfølgelig straks været ude og male Fanden på væggen og påstå, at nu viser Venstre endelig sit sande liberale ansigt.

Intet kunne være mere forkert. Der er ikke tale om liberalisme, men derimod om systemtænkning, der må gøre selv den mest hårdkogte socialdemokrat grøn af misundelse.

Hvis Jacob Jensen havde haft det politiske mod, så havde han taget en debat om, hvad vi for fremtiden skal betale selv i stedet for over skatteyderbilletten. Om vi fx. kan omlægge de sidste år af SU’en til billige studielån, eller om de første 5 år af pensionistalderen virkelig er en uforudset hændelse, vi ikke har mulighed for at spare op til, og som derfor kræver skatteydernes støtte.

Men det har Venstre ikke. I stedet skal der så (angiveligt) spares nogle penge på at sætte alt i udbud. Nu er udlicitering og privat opgaveløsning ikke per definition enden på velfærdssamfundet – slet ikke. Brandslukning og ambulanceudrykning har fx. mange steder været udliciteret i over 100 år. Og en del steder i det offentlige kunne man såmænd lære en del af det private erhvervsliv.

Men når udliciteringen de facto bliver et mål i sig selv, frem for et middel til at nå målet, så er der tale om systemtænkning. Der findes mange eksempler på heldige udliciteringer, men også mange eksempler på knap så heldige udliciteringer. Hvad der skal udliciteres skal primært afgøres af konkrete politiske vurderinger, og ikke af en ideolog bag sit skrivebord på Christiansborg.

Liberalt hykleri 4. november 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , , ,
add a comment

Synes du at medielicensen er rimelig?

– spørger Venstres Ungdom i en kampagne:

VU om medielicens

Nej vel? Det mener vi heller ikke!

– lyder svaret fra VU.

Hvem »vi« er, må stå hen i det uvisse.

For »vi« inkluderer åbenbart ikke højtstående VU-medlemmer.

En af disse er Kristian Jensen – VUs landformand 1995-97. Han er nu skatteminister, og mener åbenbart at en kopskat som medielicensen er helt fin.

En anden engageret VU’er – Venstres kultur- og medieordfører – Ellen Trane Nørby, har heller ikke noget til overs for VU’s synspunkt. Da debatten om medielicensen var på sit højeste, sagde hun til ComputerWorld (8.6.2006):

Jeg har ikke så ondt af dem, der nu brokker sig. Det her har kun betydning for folk, der ikke i forvejen bidrager til den danske tradition for public service.

Med andre ord: Hvis du ikke har fjernsyn, bidrager du ikke til public service. Også selv om du betaler radiolicens. Du skal bare være ligesom alle os andr, og hvis du tillader dig at prioritere anderledes, er du ikke en god dansker.

Det er liberale standpunkter anno 2007.

Sådan flytter du dine smileys i Messenger 16. juni 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
1 comment so far

Bruger du ‘Windows Live Messenger’? Og har du nogen sinde ærgret dig over, at du ikke kan flytte dine smileys (custom emoticons) fra en computer til en anden eller fra konto til konto?

Så er løsningen her!

  1. Åbn Stifinder (højreklik på start og find ‘stifinder’).
  2. Find mappen C:\Documents and Settings\[dit navn]\Application Data\Microsoft\MSN Messenger (Windows skal være indstillet til at vise skjulte filer og mapper).
  3. I denne mappe er der en lang række undermapper med talnavne. Gå dem igennem fra en ende af, indtil du finder en mappe, med en undermappe kaldet ‘CustomEmoticons’ (hvis du har flere messenger-konti er der flere af disse mapper).
  4. I mappen ligger en masse .dat-filer. Kopier dem til en anden mappe og omdøb dem til .png (dette kan gøres i kommandoprompten ved at skrive ‘copy *.dat *.png’).
  5. Du kan nu åbne Messenger og importere dine smileys.

Så er det her! 12. maj 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: ,
1 comment so far

Så er det her! Programmet, der fritager dig for at betale medielicens (se artiklen i ComputerWorld).

Programmet virker ved at blokere for al adgang til DR’s og TV2’s hjemmesider (altså fjernsynskanalen, ikke det rigtige TV-2).

Tak til Thomas Reberholt for dette initiativ!

Nu er vi jo en del, som har radio og gerne betaler licens for det. Derfor er det også rimeligt, at man har adgang til DR’s netsted og til at høre netradio. Forhåbentlig vil en eller anden – inden for en overskuelig fremtid – udvikle et program, der begrænser adgangen til DR’s hjemmeside til 255 kbit/s.

256 = 128 ? 19. april 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
3 comments

Når man køber en bredbåndsforbindelse risikerer man at hastigheden kun er det halve. Gad vide, hvad Danmarks Radio siger til det? DR indrømmer, at internet-tv kræver 2 Mbit/s. Alligevel opkræver de medielicens for internetforbindelser på nominelt 256 kbit/s, som i realiteten kan være 128 kbit/s.

Vi er vist nede på en båndbredde, hvor man foretrækker at se tv gennem naboens vindue 😦

DR: Internet-tv kræver 2 Mbit/s! 13. april 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
1 comment so far

DR indrømmer at 256 kbit/s er for lidt til at se tv

Da medielicensen blev vedtaget, krævede Danmarks Radio, at alle computerejere med en internetforbindel på 256 kbit/s eller højere skulle betale fuld licens. Begrundelsen var og er, at disse mennesker jo har mulighed for at gøre brug af DRs tjenester.

Nu indrømmer DR på sin egen hjemmeside, at internet-tv kræver 2 Mbit/s.

»Vi forældre kræver en kvalitetskontrol« 24. marts 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags:
add a comment

Fredag havde 24timer en artikel om elevplaner. Lærerne på Frederiksberg nægter at udføre dem, da de ikke bliver betalt for det. 24timer citerer en far (som er advokat):

Jeg er meget skuffet over, at de ikke vil lave en elevplan. Lærerne skriver i forvejen noter for dem selv om, hvordan det går med hver elev, når de skal give karakterer, så det kan ikke være så stort et arbejde at skrive det ned til os forældre

Nu kan det jo ikke undre at en advokat er glad for skriftligt materiale. Men hvad skal det bruges til i dette tilfælder? Jo:

I forvejen er undervisningen presset på skolerne. Vi forældre har brug for en kvalitetskontrol af børnenes undervisning, så vi ved, hvordan det går med indlæringen

Kvalitetskontrol med indlæringen? Vi bringer endnu et citat:

Han mener, at lærerne kan lære af de ansatte i det private erhvervsliv til at blive bedre til at omstille sig til nye arbejdsprocesser

Hvad med at lade de danske folkeskoler blive lean. Lærernes opgave er at skabe målbar værdi for kunden (og kunden er vel at mærke forældrene; børnene er selvfølgelig kun et produkt).

Nuvel, onde tunger påstår ganske vist, at lean ikke passer i en organisation, hvor man skal være kreative og nytænkende. Men hva’ – det drejer sig jo også bare om at få banket nogle formler ind i knolden på ungerne!

PS: Gad vide, hvilken skole den advokat har gået i, siden han er så klog.

Beskyttet: Dyremishandling! 17. februar 2007

Posted by Nikolaj in Uncategorized.
Tags: , ,
11 comments

Indrømmet: Billedet er tyv-sakset fra nettet. Men sagen er også dybt, dybt alvorlig!

Sagen er nemlig den, at en uskyldig og sagesløs frø er blevet tortureret, mishandlet og dræbt. Den stakkels frø var beboer i Randers Regnskov, og drabsmanden var en kødædende plante.

Det er intet mindre end en skandale! Vi må straks forvente et lovforslag fra Dansk Folkeparti om den slags modbydeligheder!

Hvil i fred, kære tudse.