jump to navigation

Grundloven for begyndere 22. december 2006

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
trackback

For de ubevandrede udi dansk demokrati, repeterer vi nogle paragraffer fra Danmarks Riges Grundlov (mine fremhævninger):

§ 78
Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§ 80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

Lad os nu – sådan helt tilfældigt – sammenligne de nævnte paragraffer med sagen om Jagtvej 69:

  1. Ungdomhuset er en forening. Den har selvstændig økonomi (og egen konto) og besluttende organer (det såkaldte ‘mandagsmøde’).
  2. Denne forening har bl.a. som formål at blive i bygningen på Jagtvej 69. Og formålet opnås ved vold. Beviserne herpå er talrige. Det ved vi både fra Ungdomshusets egne erklæringer og fra praksis.
  3. Sidste lørdags demonstration til fordel for Ungdomshuset forgik ikke ubevæbnet, idet demonstranterne kastede med brosten og i øvrigt var klædt på med det ene formål at gå i kamp.
  4. Politiet havde ret til at overvære denne demonstration, og havde også ret til at opløse den, idet der helt åbenlyst kunne frygtes for den offentlige ro og orden.
  5. I det øjeblik, demonstranter angriber politiet, kan ordensmagten skride ind uden at opløse mængden i kongens og lovens navn.

Jeg overlader det til læseren selv at konkludere og – ikke at forglemme – kommentere.

Advertisements

Kommentarer»

1. Jakob - 25. december 2006

Fine eksempler, + de 500 andre paragraffer og love, som er vedtaget her i landet og de gale autonome forbryder sig mod.

Ungdomshusets misbrugere har ingen sag.

Men lad nu julefreden sænke sig. Bloggen bliver at opløses ved “dom”. I kongens navn: hold jul (*3)!

2. Christian - 29. december 2006

hmm! Jeg undrer mig noget over at politiet ikke har ryddet huset endnu! Altså: Der var deadline d. 14/12. Faderhuset har endnu ikke fået sit hus. Ved ikke at gribe ind signalere politiet at hvis bare man er mange nok og råber højt nok så holder politiet sig væk! Hvis bare man er mange nok er grundlovens rettigheder ikke gældende…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: