jump to navigation

En død mand er taknemlig… 13. april 2005

Posted by Nikolaj in Ikke kategoriseret.
Tags:
trackback

Hvad får George Bush til at møde op samme sted som Cubas parlamentsformand, EU-kommissionsformanden, Ruslands statsminister, Qatars kronprins, Dronning Margrethe II af Danmark og Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan, samt en lang række ærkebiskopper, ledende imamer og enkelte jødiske rabbier? Og hvad får Rom til at byde velkommen til 40 millio – undskyld 1 million polakker og to millioner andre gæster?

Hvad får Prins Charles til at udskyde sit bryllup og hilse på Robert Mugabe og hvad får både Syriens præsident Bashar al-Assad og Irans præsident Mohammed Khatami til at række hånden ud og hilse på deres israelske kollega Moshe Katsav?

Svaret er desværre ikke hverken FN’s generalforsamling eller et topmøde om bekæmpelse af fattigdom og sult. Men det er da altid noget, at paven i sin død kan samle gamle ærkefjender for en kort stund.

I Kristeligt Dagblad (9/4) spurgte en sognepræst om årsagen mon ikke skulle findes i at paven ikke havde forkyndt evangeliet klart nok. Vedkommende har nok ikke helt fattet, hvilke tanker der rører sig hos en politiker.

Når tre millioner mennesker tropper op til en begravelse skal man i hvert fald være rimelig tungnem som magthaver for ikke at undersøge sagen nærmere. Popularitet skader jo ikke, hvis man vil befæste sin magt.

Men mon ikke pavens klare budskab om moral og etik har spillet ind? Bush senior kom for at hylde paven, der havde lige så stor andel i kommunismens fald som Reagans oprustning. Sønnike kom for at hylde manden der var modstander af Irak-krigen, men også af provokeret abort.

Robert Mugabe kom for at sole sig i pavens budskab om kamp mod fattigdom, mens Lech Walesa kom for at vise en nær ven sin sidste respekt.

En del statsleder er sikkert også mødt op for at ære paven, der turde sige Roma, øh USA midt imod.

Til gengæld kan man have lov at undre sig, hvad der får Irans præsident til tage flyveren til Rom for at overvære begravelsen af en kristen kirkeleder, blot for at sidde ved siden af Israels præsident Moshe Katsav.

Nu ved vi jo alle, at Israel er den store satan på de længdegrader, hvor Khatami kommer fra. Og ved siden af overraskelsen over bordplanen, er den reformvenlige præsident nok blevet en anelse befippet over at Djævelen selv har farsi som modersmål og endog er født i samme by som sig selv.

I sådan en situation kan man jo ikke andet end at tage initiativ til at hilse og udveksle et par ord – om ikke andet fordi man sandsynligvis sidder ved siden af den eneste mand blandt en million, der taler det samme sprog.

Hvad samtalen gik ud på er der lidt uenighed om. Djævelens talsmand – øh talsmanden for den israelske præsident, siger at der blev udvekslet minder om hjembyen Yadz, mens det officielle Iran hårdnakket påstår, at hverken håndtryk eller samtale har fundet sted. Den gode Khatami er sikkert små-bekymret for at komme hjem til mullah-spanking i Teheran.

Det manglede da også bare. Hvad ligner det at undergrave årtiers hjemlig propaganda med et håndtryk?

Jeg er sikker på en psykolog kunne sikkert få en hel analyse ud af sådan en selv-destruktiv adfærd. Noget med trangen til at gøre det forbudte når ens strenge far ikke ser på. At små tusinde journalister gør, er jo så en anden sag. Specielt når man ikke som fars søn Bashar kan undskylde sig med, at det var en del af et kristent ritual.

Og hvad kan man så lære af det? Well, man kan vel ikke lære andet end at det er rimeligt de­pri­merende, at der skal en paves død til at to præsidenter udveksler to uskyldige ord. Siden Peter har der været 263 paver. Det vil sige at vi ikke kan regne med en mellemøstlig fred indenfor de næste 2000 år…

Reklamer

Kommentarer»

No comments yet — be the first.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: